torsdag den 6. december 2012

Magiske momenter!

Nogle gange får jeg en fantastisk følelse inden i. Det kan være efter at have hørt et godt musik nummer, eller have set en god film med noget livsbekræftigende indhold. Dog er det først de seneste par måneder jeg virkelig har følt det så kraftigt. Desværre er følelsen kortvarig.
Nogle gange kan jeg selv fremkalde følelsen. Jeg føler mig nærmest høj og uovervindelig. Jeg elsker den følelse. Elsker følelsen af at jeg er herre over mit eget liv og at jeg selv bestemmer om jeg vil bevæge mig videre, eller om jeg vil slutte det. Det lyder måske makabert, men det gør at man får lyst til at leve livet fuldt ud. :) jeg har stadig nogle ting jeg skal have finpudset før jeg er i stand til at gøre lige netop dette.
Men det så vigtigt at fokusere på de gode og magiske ting her i livet.. Ting der får en til at lette... Som at gå en sen aften tur i snevejr igennem en julepyntet juleby.. Leve sig ind i sangen man synger\spiller... At føle at man har opnået noget virkelig stort.. At sidde og se drømmende på julestjernen i sit vindue og imens man genkalder de følelser man havde som barn når man gjorde nøjagtig det samme. Man sad med en spændt følelse i maven over hvad fremtiden mon havde at byde på.

Jeg fylder snart 25 år. Og føler ikke drømmen er udlevet.. Jeg ved ikke engang hvad jeg vil. Men følelsen om at opnå noget specielt er stadig i mit hjerte. Er lykken virkelig at blive skuespiller? Hvad er formålet?Jeg har så stor en fornemmelse i maven af at jeg sat på jorden med et specifikt formål. Et formål jeg endnu ikke ved hvad er.
25 år, et kvart hundrede. Puha.. Men dog har denne følelse været drivkraften til at vandre ud i verdenen for at finde mit ståsted. Er jeg for gammel eller for ung til at kunne opnå mit mål?
Det kilder i maven når jeg tænker på det.. Som om der virkelig er noget specielt i vente for mig. Det er den følelse der har fået mig op af de sorte huller jeg er faldet i, i tidens løb.

Jeg kan nogle dage føle at jeg løber om kap med livet. Nogle gange er jeg foran, andre gange bagefter. Mit ønske er blot at stoppe op og holde livet i hånden og føle hvert sekund løbe igennem min krop som en strøm. Jeg er sikker på at det sker den dag hvor jeg finder mit specielle formål og plads i livet. Men lige nu løber jeg lidt endnu, og håber på ikke at tabe pusten..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar