torsdag den 16. juli 2015

Længe siden

Hey you guys.

Det er uhyrlig længe siden jeg har lavet indlæg på min blog.
Jeg har faktisk savnet den, men jeg har været i tvivl om jeg skulle bruge den til private eller professionelle ting.

Jeg brugte den i tidernes morgen som portfolio/Note stuff - hvor min lærer kunne følge mit projekt.

Men jeg er kommet frem til at den fremadrettet skal bruges til mine beretninger om e-handel, design, programmer, markedsføring og musik.

Lige et shoutout til Allan, der er godt i gang med eHjelm.dk. Her kan du finde en masse fede Nutcase cykelhjelme. Giv det endelig et kig.





lørdag den 4. maj 2013

.... Er jeg på vildspor?

Nogle gange kan man føle sig vildledt på den vej men ellers var så sikker på nok skulle åbne sig for en. Man vader afsted med synet fastlåst mod horisonten, imens man skimter fremadrettet efter det man så stærkt troede ville komme. Det lader vente på sig og hvert skridt bliver tungere og tungere og håbet svinder ud. Skulle man stoppe op, søge andre muligheder i det område man står i? Man mærker jorden under ens såler imens man føler den lune vind strejfe ens hår. Jeg ser mig omkring. Stedet er dejligt, folk er smilede og alt i alt føler man sig godt tilpas. Men øjnene finder dog stadig hen ad vejen, mod hoisonten og man bliver overvældet af håbet om at nå frem til det der venter på en. Spørgsmålene tårner sig op i hovedet. Bør jeg gå? Løbe? Give alt man har i sig? Lade hver en lille celle i kroppen som higer efter målet give alt det kan? Drømmen som før virkede så fandens klart er nu et sløreret billede af hvad der efterhånden ikke længere er muligt. Man mærker stikket i hjertet, når man i så mange år har troet så inderligt på at det man søgte nok skulle komme til en. Det som har været det eneste sikre og faste holdepunkt for en på en ellers usikker vej.. Jeg ser mig omkring, er dette mon istedet min destination? Er det her jeg hører til.. Er jeg... Er jeg hjemme? Eller er jeg for sent på den? Var det en drøm? Skal jeg stoppe op? 
  Jeg mærker sveden på panden og en tung følelse omklamre min brystkasse. Jeg har lyst til at skrige, gøre det der engang ventede på mig, opmærksom på at jeg stadig er igang med min søgen. At jeg ikke har givet op. At det der venter ikke må opgive mig, for jeg har brug for et stærkt holdepunkt. Det holdepunkt som altid har været mit mål. Jeg mærker smerterne i mine ømme fødder imens jeg forsætter min tur. Jeg ser små glimt længere fremme, men ligemeget hvor hurtigt jeg bevæger mig frem, er det stadig langt væk. Jeg mærker magtesløsheden snige sig ind på mig. Jeg sætter tempoet op, løber, flygter og skriger.... "Vent på mig.. Jeg er på vej... Vent". Min stemme kvæles i gråd og smerte.. Jeg falder.. Mærker den hårde og varme asfalt på min kind. Jeg prøver at få vejret og løfter stille hovedet. Kaster endnu et blik fremad og visker for mig selv "hvordan skal jeg kunne rejse mig gang på gang, og på ny stole på at du ikke lader mig falde igen" jeg lader hovedet falde tungt til jorden imens jeg lukker øjnene, visker stille "Alt er stille, lyset slukkes, var fanget i en drøm der var en illusion. Forrådt af det... Forrådt af mig"



torsdag den 6. december 2012

Magiske momenter!

Nogle gange får jeg en fantastisk følelse inden i. Det kan være efter at have hørt et godt musik nummer, eller have set en god film med noget livsbekræftigende indhold. Dog er det først de seneste par måneder jeg virkelig har følt det så kraftigt. Desværre er følelsen kortvarig.
Nogle gange kan jeg selv fremkalde følelsen. Jeg føler mig nærmest høj og uovervindelig. Jeg elsker den følelse. Elsker følelsen af at jeg er herre over mit eget liv og at jeg selv bestemmer om jeg vil bevæge mig videre, eller om jeg vil slutte det. Det lyder måske makabert, men det gør at man får lyst til at leve livet fuldt ud. :) jeg har stadig nogle ting jeg skal have finpudset før jeg er i stand til at gøre lige netop dette.
Men det så vigtigt at fokusere på de gode og magiske ting her i livet.. Ting der får en til at lette... Som at gå en sen aften tur i snevejr igennem en julepyntet juleby.. Leve sig ind i sangen man synger\spiller... At føle at man har opnået noget virkelig stort.. At sidde og se drømmende på julestjernen i sit vindue og imens man genkalder de følelser man havde som barn når man gjorde nøjagtig det samme. Man sad med en spændt følelse i maven over hvad fremtiden mon havde at byde på.

Jeg fylder snart 25 år. Og føler ikke drømmen er udlevet.. Jeg ved ikke engang hvad jeg vil. Men følelsen om at opnå noget specielt er stadig i mit hjerte. Er lykken virkelig at blive skuespiller? Hvad er formålet?Jeg har så stor en fornemmelse i maven af at jeg sat på jorden med et specifikt formål. Et formål jeg endnu ikke ved hvad er.
25 år, et kvart hundrede. Puha.. Men dog har denne følelse været drivkraften til at vandre ud i verdenen for at finde mit ståsted. Er jeg for gammel eller for ung til at kunne opnå mit mål?
Det kilder i maven når jeg tænker på det.. Som om der virkelig er noget specielt i vente for mig. Det er den følelse der har fået mig op af de sorte huller jeg er faldet i, i tidens løb.

Jeg kan nogle dage føle at jeg løber om kap med livet. Nogle gange er jeg foran, andre gange bagefter. Mit ønske er blot at stoppe op og holde livet i hånden og føle hvert sekund løbe igennem min krop som en strøm. Jeg er sikker på at det sker den dag hvor jeg finder mit specielle formål og plads i livet. Men lige nu løber jeg lidt endnu, og håber på ikke at tabe pusten..

tirsdag den 4. december 2012

Nye tider..



Nye tider på bloggen.

Jeg har det sidste års tid skrevet om min praktik plads, min skolegang og mine arbejdsmæssige projekter. MEN, da jeg jo er blevet færdig, ønsker at jeg bruge denne blog på det der fylder mest i mit liv; Teater, skuespil og min musik :) Det kan være at der vil snige sig et enkelt indlæg ind vedrørende noget After effect, eller lidt Photoshop, men  "Michelle Makes Magic" er jo også en blog hvor jeg viser at jeg kan trylle noget fantastisk frem på mere end en måde.

..... Hvad rør på sig? 

Jeg har fået skub i teater og film "karrieren". Jeg er så heldig at have fået lov til at komme i praktik på det hem'li teater her i Aalborg. Hvilket jeg er utrolig glad for. Jeg skal starte til Januar og kan virkelig ikke finde nogen bedre måde at starte året på. Jeg ved endnu ikke om det bliver i 4 eller 8 uger. Håber selvfølgelig på.... For evigt? :) Jeg ser det som en rig mulighed for at få prøvet undervisnings området af. Ydermere for at finde ud af hvilken aldersgruppe jeg ønsker at undervise. Det bliver ihvertfald spændende og jeg glæder mig til at stå på den anden side, og ikke på scenen.

"Sagde du forresten ikke film?" - Jo det gjorde jeg også i den grad. Jeg er så priviligeret at jeg medvirker i en kortfilm som gerne skulle få premiere sidst i denne måned eller i starten af Januar. Den bliver i første omgang lagt på youtube så man kan se den der. Det er en gruppe unge mennesker der har stået for det hele. Jeg syntes det var yderst spændende, både fordi de var professionelle og brugte professionelt udstyr og virkede egentlig til at de ikke havde lavet andet. Sandheden er dog at de er en gruppe fra universitetet som går på humanistisk informatik.
    Jeg kan vil ikke fortælle så meget om indholdet, da denne kortfilm skal deltage i en landsdækkende konkurrence. Jeg håber de vinder. Ikke kun pga. min deltagelse :p, men fordi de er søde og dygtige mennesker. I skal dog ikke snydes for et stemnings billede fra settet:


Når musikken spiller... 

Ja musikken spiller skam stadig, det kan og vil jeg aldrig ligge fra mig. Efter at have haft min demo i radioen i marts måned, har jeg ikke rigtig lavet noget nyt. Jeg har fokuseret på min uddannelse og eksamens-projekter, men nu begynder det hele at komme igen. Jeg har kontaktet en af mine meget musikalske venner og vi vil sammen få smidt noget klaver på en af de sange jeg holder allermest af. Derudover er det også en af de første sange jeg skrev. Jeg overvejer derudover at skaffe mig en ukulele og gå igang med noget fingerspil.
.... Ellers er jeg blevet kontaktet af en kvinde, som er ved at skrive en julekalender og som ønsker at sende den videre ind til DR. Hun ville meget gerne at jeg skrev en sang dertil. Jeg blev rigtig glad og beæret over at blive spurgt om dette. :) Det er dejligt når folk kan lide det man laver.


Fremtidige filmprojekter?

Ja tak? Kender du nogle der mangler en skuespiller? :D - Nej jeg har leget med tanken om at skrive og filme noget selv. Jeg er vild med tanken om kun at lave trailers til fiktive film, fordi trailers i virkeligheden er sindsyg svære at lave. Det er jo det der skal vække folks appetit til at ville se filmen. Jeg har snakket med en kammerat jeg har, som har medvirket i mange tv reklamer, Sarahs musikvideo og andet - og han er med på ideén og har selv nogle ideér til nogle kortfilm. Alt i alt giver det noget fantastisk øvelse, derudover bliver der smidt noget mere ud til offentlig skue, som jo kunne fungere som en billet til større projekter? :) Jeg håber.

Promo, Promo, Promo - Følg med i mere detaljeret opdateringer på min sprøde fanside.

Derudover ønsker jeg jer en glædelig julemåned.. Jeg elsker sne og jul, så kan man sidde inde og drikke varm kakao og lytte til sprødt julemusik som denne:






fredag den 27. januar 2012

Praktikkens første uge.

Så er jeg for alvor startet i praktik. Hele vanvidet startede en grå mandag morgen, hvor vejret var koldt. Ja, en af de morgner ens dyne føles ekstra tung. Men da jeg ankom, og trådte ind på kontoret, var der levende lys, man sad med tæpper og stemningen var varm og hyggelig. Lige sådan et sted man har lyst til at være.

Vi spiste morgenmad sammen og lagde en plan over ugens forløb. Jeg blev sat ind i tingene, alt fra arbejdstider med flextid, til frokost og.... forhåbentligt kage ordning i fremtiden. Blot et lille håb herfra :)

Allan er ham der hjælper mig, jeg kender ham privat og er tryg ved ham, derfor var det ikke svært at gå igang. Han har hele ugen været interesseret i at hører mine ideer, og faktisk er alt jeg er blevet sat til at lave, blevet meget bedre end hvad forventninger lå til. - Det hjælper helt sikkert på min selvtillid!

Idag siger vi fredag og alle tingene er allerede blevet sat i luften. For at fortælle hvad slags ting, må jeg nok heller starte med at fortælle om ugens forløb fra start;

Mandag & Tirsdag: Giv et kald!


Flyers; mobil i realistisk 3D. lavet i Photoshop.
Mandag skulle jeg lave noget til en flyers til virksomhedens førende webshop, der sælger mobil tilbehør. Denne flyers skal sendes ud med de varer, til de kunder, der bestiller i shoppen (FunGadget.dk).
  Jeg fik frie tøjler til selv at bestemme hvordan denne flyer skulle se ud. Åh åh! tænkte jeg først, men jeg fik dog lyn hurtigt ideén til, at det skulle være en mobil, hvorpå, det skulle se ud som om at kunden har modtaget en sms besked fra FunGadgets.
    Jeg fik derudover bekendtskab med QR koder. Dette var en helt ny verden for mig (på trods af det har været omtalt i undervisningen, har jeg endnu ikke selv prøvet eller brugt dem i et design før) Spændende!

Flyersne blev færdiglavet tirsdag, hvor jeg begyndte så småt på et nyt projekt.


Onsdag: Template til Facebook? aah, det må være en røver?

   Allan og Jeg, havde for start, udarbejdet en arbejdsplan, så vi begge fik de ting vi ønskede med i løbet af det næste halve år. Han lagde lyn hurtigt vægt på at han ønskede at vi startede med FunGadgets.dk facebook side, således at vi kunne lave nye og spændende ting til at tiltrække nye kunder.

   Template til facebook? Det havde jeg dog hørt om, men forstod mig ikke helt på hvad det gik ud på. Jeg søgte på google.dk og faldt over denne side: http://www.wix.com. Denne side viste sig at være sendt fra himlen og efterhånden en side som efter Allans egen udtalelse, sparede os både tid og penge. Wix, er gratis templates moduler der stiller en facebook template op, hvor man selv kan ændre ALT designet. Det er et online program, som helt sikkert er et værktøj der er værd at benytte. Det tog mig dog 3 dages tid at blive helt færdig og lærer programmet helt. Ikke fordi programmet er svært, men fordi jeg skulle designe sideløbende til disse monduler (og der er MANGE sider). Resultaten er blev rigtig fedt. Tjek det ud: http://www.facebook.com/Fungadgets.dk. (nu du er på siden, hvad så med at trykke "like" :) tak)


 
(vix online program + mit designet template)

Torsdag og Fredag: ITS ALIVE!


   Onsdag var jeg alene på kontoret og det gik fint, Allan var på SEO kursus i København. Medejeren ringede dog og forsikrede mig om at jeg kunne ringe til ham, så skulle han nok komme ind, hvis der skulle opstå nogle problemer. Det var dejligt at de stolede så meget på mig, og det at det er et lille firma, gør at sammenholdet er unikt. Kender dem begge fra del år tilbage og har lavet deres firmas hjemmeside og andet for dem. Så de var ovenud lykkelig for at jeg valgte dem at komme i praktik hos. Det samme er jeg. Både fordi jeg simpelthen ELSKER at være her, men også fordi jeg har hørt at det sted jeg ellers fik tilbudt praktik plads, torsdag, gik konkurs. AVS!

   Nå men Allan ønskede 3D figurer han kunne bruge til sin webshop og til gennerel brug på fanpage og andet. Jeg slæbte mig selv igennem illustrator (ÅÅH LORD, hvor jeg hader illustrator) og fik en karakter der alt i alt lignede en børnhave tegning. Men så sad jeg og legede for sjov i Photoshop, og så vupti. Var Fun & Gadgets født. (Fun er grøn, Gadgets gul - den gule er ikke vist i denne blog da der skal arbejdes på hende senere)


    Fredag gik med at rette figurene til, sætte dem på FunGadgets's facebook side + Google side. Samt lave et nyt logo til FunGadgets. Jeg havde også lavet det allerede eksisterende logo, før jeg overhovedet var startet på min uddannelse, så nu trængte det til fornyelse. OG det blev der. Sidder idag og kan se tingene bliver brugt og er stolt op over begge ører over mine resultater. Bedøm selv.

Logo:
Det gamle logo


Det nye logo



Alt i alt en rigtig god uge. Glæder mig allerede til en uge til :-)


søndag den 23. oktober 2011

App-dobe-licious.


Forskellighed er okay:
Adobe har mange fede programmer og det kan som designer være svært at jonglerer med flere bolde i luften. Men som før nævnt, så tager ting tid. Hver designer har hver sin tilgang til disse programmer og benytter dem på hver sin måde. Det kan være fordi man har lært nogle fif fra andre, eller bare har fundet ud af dem selv, så tillægger man sig en stil, måde, at benytte programmet på. Der ingen forkert måde at benytte programmerne på, for forskelligheden har gjort at vi idag har mange dygtige designere, der bliver ved med at komme med nye spændende ting, som vi andre kan tage ved lærer af, og det er jo fantastisk!

Men når det så er sagt, indrømmer jeg også at det til tider kan tage pippet helt fra en med alle de funktioner, programmerne indeholder. Hvor skal man begynde og hvor er det bare træls at andre kan lave så fede ting. Det kræver helt klart tålmodighed og ikke mindst motivation. Man kan aldrig skynde på godt design. Man kan motiveres og inspirreres, men at skynde sig ud i et projekt, uden hverken at vide hvor man vil hen eller skal give sig i kast med, det holder bare ikke!

"De gamle kunstnere såsom, Dali og Van Gogh, skyndede ikke på dem selv, de lod sig inspirerer. En inspirereret person når sit mål"


Inspirration er kilden:

Derfor ønsker jeg at dele denne APP med jer. Den giver nogle helt klare fif til alle de grundlæggende ting i de forskellige Adobe programmer. Jeg kan nævne i flæng; Photoshop, Dreamweaver, Flash, After Effects, Illustrator, og mange af deres andre programmer. 

App'en hedder: "Adobe Press - Learn by video" find mere om den HER!

Sid og kig den igennem på din iphone, ipad og nyd en god kop kaffe, læn dig tilbage og lær det på din egen måde. ELLER, benyt det når du sidder ved computeren og prøv det af ;)


Som noget NYT:
Der er blevet spurgt efter en tutorial til mine "Glowing Balls" (hø'hø) som ses på det øverste billede. Det vil komme til min japanske ven i løbet af en uge, i skal være velkommen til at tjekke det ud ;)

onsdag den 19. oktober 2011

Hvem hulan er det jeg er?

Efterårsferien er som navnet så bekendt lyder; Efterår. Jeg sidder og varmer mig på en god kop kakao imens jeg gnider mig lidt i øjnene, "Hvorfor er det at det altid er svært at lave hjemmeside til sig selv? ". Det ikke ligetil, selvom det egentlig burde være det, jeg mener, hvem anden end en selv burde vide hvad man besidder? Jeg sætter koppen fra mig og undre mig videre. Når andre kommer til mig for at få lavet hjemmesider og andet design, dukker der 1000 ideér op, ja jeg bliver sågar nød til at noterer sig dem for at kunne rumme dem alle. Men når det kommer til en selv, er man blank.... helt blank.

Hvor vil jeg hen?
En ting har jeg lært. Man skal være målrettet med hensyn til sidens budskab, samt indhold. Det hjælper ikke at lave en side om hvor god man er til at designe, koge klejner og spille høvdinge bold. Nej, man må begrænse sig og lave en side der fortæller lige netop det man ønsker at arbejde sig hen imod. Jeg tænker på fremtiden og tænker på hvad jeg gerne vil. Teater, animeret scenografi, designe. BUM, sådan! ..... skulle man tro. Der er så mange ting der optager en, især når man når omkring så mange emner i vores undervisning. Men begrænsning, enkelthed er vigtig. Man ønsker ikke at skabe en uoverskuelig side, der stiller spørgsmål vedrørende ens kompetencer.




Adobe Kuler
Jeg prøver at søge hjælp til ideér til farver på min side. Det tit det hjælper mig til at finde ud af hvor jeg vil hen med mit design. Jeg har en idé om hvordan sidens opstilling skal være (sådan en næsten da) så derfor søger jeg hjælp i design verdens farvelade-roulette: Adobe Kuler. - Meeeen jeg opgiver forgæves, lilla? lys blå? hvid? - Det svært. Vi har brugt Adobe kuler i vores undervisning, men jeg personligt, kan ikke finde ud af at benytte Adobe kuler ordentligt, det altså et værktøj der for mig, er mere misvisende.


Logo logo logo.
Jeg har i forvejen en hjemmeside, men vi har i skolen fået til opgave at lave den som en wordpress udgave. Det betyder, nyt design, nyt logo (hvilket jeg endnu ikke har haft). Jeg er blank vedrørende logo. Vil gerne have noget helt vildt fedt, simpelt og lækkert. Jeg prøver mig frem og kommer til et usselt resultat. Det igen her farverne er et problem. Da Adobe kuler ikke har kunne hjælpe mig, har jeg lavet det logo jeg fik svejset sammen, i flere farvrige udgaver, og derefter stillede jeg dem op efter hinanden for så at se hvilket et jeg ønsker at have. Det er vel egentlig min egen Kuler funktion. Men det hjælper mig til at sætte de farver jeg finder spændende op over for hinanden.

Mit website navn er Almida. Derfor har jeg her
 prøvet mig frem ved at lege med A'et.

" Lige et lille fif hvis du ser en rigtig lækker farve på en hjemmeside og ønsker at finde dens #farvekode, så kan du gøre brug af et gratis program Color Cop. Color Cop giver dig mulighed for at kunne opsnappe hjemmesidens farvekode ved brug af Color Cops Eyedropper Tool. Det er som sagt gratis at bruge og hjælper dig således at du spare tid, så du ikke selv behøver at prøve dig frem efter at finde farven i Photoshop. - Find den lille sjove fætter her! Enjoy."



Hjernestorm og idé brygning:
Regnen falder på ruden, jeg klapper computeren i. Tager et stykke papir frem, skriver alt jeg kan komme på om mig selv. Det vigtigt at have noteret sig nogle ting. Brainstorming er med til at give nye idéer og tit lede en på det rette spor.Det er en af de vigtigste faktorer jeg har lært i min korte karriere som multimediedesigner. Det er en ting jeg håber andre der sidder i samme situation benytter sig af. At lærer er at tage ved lære. I dette tilfælde skal jeg nu lærer mig selv at kende på alle leder og kanter.

........ BLITZ BLITZ.

I den kommende uge vil jeg sidde med hovedet begravet i skærmen for at lave min hjemmeside. Men jeg vil derudover også få taget billeder af mig selv, som skal bruges i forbindelse med dette. Så hjælper det også på det at man har forbindelser hvor man kan låne et rigtig godt Nikon kamera. Så er vi godt igang! Der vil komme flere opdateringer, fif og andet jeg har mødt på min vej senere.